EXPO 2010 i Shanghai

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Forrige projektNæste projekt

Den danske deltagelse i EXPO 2010 havde et budget på 100 mio. kr. Opgaven var at skabe størst mulig brand value for Danmark.

Det virkede ikke som den bedste investering at gøre som man plejer og bygge en pavillon med en Danmarksudstilling. På den måde kunne vi måske nå 3 mio. kinesere, men vi ville også skulle konkurrere med andre lande med langt større budgetter.

I stedet for bare at skabe en Danmarksudstilling i Kina, lancerede vi en international eventbaseret kampagne, hvor udlånet af den lille havfrue var omdrejningspunktet. Og i stedet for at konkurrere om opmærksomheden i de seks måneder EXPO varer, satsede vi på de to år op til EXPO, hvor de andre lande ikke var på markedet.

Resultatet har været langt større omtale end nogen tidligere dansk expo-deltagelse. Den globale medieomtale har været massiv. Besøgstallet i den danske pavillon blev dobbelt så stort som estimeret - i alt 5,6 mio. besøgende. Pavillonen havde besøg af en lang række kinesiske politiske notabiliteter og blev fra kinesisk side betragtet som en fornem diplomatisk gestus fra Danmark, hvilket er den bedst tænkelige platform for danske virksomheder, der gerne vil ind på det kinesiske marked.

Pavillonen blev i 2011 tildelt Special Gold Circle for designkoncept og Bronze Circle for Corporate Identity. Projektet blev til i samarbejde med Bjarke Ingels Group, Arup, Martin Professional, Martin de Thurah, Peter Funch, Jeppe Hein og Ai Wei Wei.

Gå til hjemmeside

Vil du vide mere?

Kontakt kreativ diretør Morten Kold:

mk@2plus1.dk, 31 38 42 97



EXPO Shaghai 2010: The Little Mermaid Goes To China from 2+1 Ideas Agency on Vimeo.



Expo Shanghai 2010: The Bicycle City from 2+1 Ideas Agency on Vimeo.



EXPO Shaghai 2010: The Water City from 2+1 Ideas Agency on Vimeo.



EXPO Shanghai 2010: The Family City from 2+1 Ideas Agency on Vimeo.