Danish Design Jewels

Danmarks Generalkonsulat i Shanghai og Hong Kong

Forrige projektNæste projekt

De danske konsulater i Shanghai og Hong Kong arbejder på at promovere dansk design og livsstil på det kinesiske vækstmarked. Dansk design har stor bevågenhed i Kina, men hvordan skaber man en fælles platform for promoveringen af dansk design ?

Danish Design Jewels er en rejseudstilling, der turnerede mellem kommercielle arenaer i kinesiske byer for at give de kinesiske forbrugere en designoplevelse, imens de er i gang med at shoppe.

Udstillingskonceptet skaber den aura af eksklusivitet, der skal til på det kinesiske marked. Designet spiller på det krystallinske, hvilket giver et moderne og stilrent udtryk. De forskellige udstillingspodier er som stykker af en diamant, der hver især fremviser enestående dansk design.

Resultatet er en udstilling, der både er et designstatement i sig selv og en platform, der løfter og fremhæver unikke produkter fra forskellige danske designvirksomheder.  Konceptuel styrke og fleksibilitet i ét. Danish Design Jewels modtog prisen Creative Circle Silver i 2010.

Vil du vide mere?

Kontakt kreativ diretør Morten Kold:

mk@2plus1.dk, 31 38 42 97